Spring til indhold
Luk

Lotte 30 år

Banner
Jeg har tidligere været misbruger af hurtige stoffer. Derfor er jeg blevet fulgt tæt under min graviditet, selv om jeg var stoppet, før jeg blev gravid.

Jeg blev ikke spurgt til mit alkoholforbrug, selv om jeg kom til kontrol en til to gange i ugen på grund af for højt blodtryk, og fordi mit barn ikke voksede, som han skulle. Jeg kan huske, de spurgte til cigaretter, og at jeg løj om, hvor meget jeg røg. Jeg synes, at de forskellige fagpersoner, som har været involveret i min graviditet, har været optaget af alt mulig andet end alkohol.

Jeg synes, det er blevet lidt hysterisk, at man slet ikke må drikke. Jeg har mest drukket lidt, når de andre har siddet og drukket. Jeg drak kun øl, da jeg var gravid og sådan mellem en og tre øl på en dag. Jeg har aldrig syntes, at jeg har haft problemer med alkohol. Det har været de hurtige stoffer, der var problemet. Hvis du spørger mig, så synes jeg altså ikke, man drikker, hvis man drikker en eller to genstande om dagen.

Når man er gravid, er det okay at drikke lidt i ny og næ. Hvis man er til en familiefest, så må det være i orden over en lang aften at drikke både velkomstdrink, hvidvin, rødvin og dessertvin. Man behøver jo ikke tage mere end en af hver. Selv om man er gravid, kan man godt hygge sig. Det behøver jo ikke blive til ti genstande eller mere, men jeg synes stadig, det er okay at hygge sig og være med sammen med de andre. Hvis jeg blev gravid igen, så ville jeg ikke helt lade være med at drikke.

Læs her om alkohol og fosterskader.