Spring til indhold
Luk

Maja 20 år

Banner
Jeg er blevet alene med min søn. Vores forhold kunne ikke holde til et barn, men min eks-kæreste besøger ham ind i mellem. Vores søn er et halvt år nu.

Da jeg var oppe ved lægen, spurgte han både til cigaretterne og til alkohol. Han var mest optaget af, at jeg røg. Det syntes han var en rigtig dårlig idé. I forhold til alkohol, så anbefalede han mig at drikke et glas rødvin om dagen. Han sagde, det var godt for blodprocenten, selv om den ikke var lav. Jeg fortalte ham, at jeg ikke bryder mig om vin, men han syntes nu, det ville være godt alligevel. Jeg prøvede at skjule smagen ved at drikke glögg, men jeg kunne ikke få det ned.

Jeg er lidt splittet, når det kommer til spørgsmålet, om man bør holde sig helt fra alkohol i graviditeten. På den ene side tænker jeg, at det ikke kan være sundt. På den anden side så har jeg jo set mange, der har drukket en del, også mens de var gravide. Der er jo mange i min familie, som har problemer med alkohol. Og deres børn ser jo ikke ud til, at de har taget skade.

Alkohol kan skade det ufødte barn. Læs mere om hvilke skader det kan få på grund af alkohol.